Eilersen-bg
dk
contact Eilersen
 

Set på HI 2015: Eilersen PROFINET vejemodul


Direktør Frederik Eilersen præsenterer her det nye vejemodul med PROFINET interface
Direktør Frederik Eilersen præsenterer her det nye vejemodul med PROFINET interface

Set på hi 2015:

Vejemodul med PROFINET interface

Artikel fra Automatik nr. 10 - 2015 (af hassel)

PROFINET er en af de nye kommunikationsstandarder til mange PLC-baserede løsninger.

VEJEMODUL. Eilersen Electric A/S præsenterede på hi 2015 vejesystemer med PROFINET interface.

PROFINET er en af de nyeste kommunikationsstandarder til mange PLC baserede løsninger, og der er flere fordele i at benytte denne standard sammen med Eilersen digitale vejeceller, da hele målekæden dermed holdes digital.

En digital målekæde giver mulighed for at vejemodulet fra Eilersen sender belastning og status for hver individuel vejecelle i et vejesystem via PROFINET kommunikationen, hvilket betyder højere opløsning på vejesignalet, større gennemsigtbarhed og nemmere service.

35 år med driftssikre vejeløsninger

Eksisterende digitale vejesystemer fra Eilersen kan let opgraderes til PROFINET kommunikation ved udskiftning af de nuværende vejemoduler.

Ligeledes kan Eilersen vejeterminaler fremover leveres med PROFINET interface.

Eilersen har i over 35 år leveret robuste, nøjagtige og driftssikre vejeløsninger til industriapplikationer i ind- og udland.

Vejeløsningerne er baseret på Eilersen digitale vejeceller, der tolererer overlast og sidelast, hvilket letter installation samt minimerer behovet for vedligehold.

Kundetilpassede løsninger

Eilersen vejeceller er produceret i rustfrit stål, er hermetisk lukkede (IP68) og kan tilbydes i højpræcise OIML og ATEX godkendte versioner til zone 1, 2, 21, 22 og i kapaciteter op til 500 ton.

Et team af erfarne ingeniører og softwareudviklere sikrer, at Eilersen også er i stand til at tilbyde rådgivning og projektering af kundetilpassede løsninger.

Eilersen har igennem årtier opbygget stor erfaring i udvikling af kundetilpassede løsninger til en lang række maskinbyggere, som har haft behov for en robust og nøjagtig vejeløsning samt en fleksibel instrumentering.

Vejesystemerne er baseret på Eilersen digitale vejeceller, der tilbyder en lang række fordele i industrimiljøer, hvor der stilles høje krav til nøjagtighed, robusthed og driftsikkerhed.