Eilersen-bg
dk
contact Eilersen
 

Flytbar, fleksibel og robust industrivægt fra Eilersen


Kundetilpasset, flytbar og robust industrivægt
Kundetilpasset, flytbar og robust industrivægt
Den kundetilpassede gulvvægt flyttes nemt med palleløfter eller truck
Den kundetilpassede gulvvægt flyttes nemt med palleløfter eller truck

Flytbar, fleksibel og robust industrivægt

Mange industrivirksomheder har brug for løbende at veje råvarer, halvfabrikata og færdigvarer i varemodtagelsen, i forsendelsesafdelingen eller forskellige steder i produktionen.

Ofte betyder dette, at medarbejderne må bruge megen tid på godstransport frem og tilbage til en stationær vægt, eller at virksomheden må installere flere stationære vægte rundt omkring på fabriksarealet.

Dette kan være en omkostningstung affære, når vejebehov og -frekvens er nødvendigt, men sporadisk i de enkelte afdelinger.

Men sådan behøver det ikke være.

Kundetilpasset gulvvægt

Eilersen har udviklet en gulvvægt til industrien, som giver virksomheden en flytbar, fleksibel og robust vejeløsning, fremstillet specifikt til virksomhedens behov.

Gulvvægten kan nemt flyttes fra sted til sted med en almindelig løftevogn eller truck, og med denne enkle løsning, sparer virksomheden både tid og penge.

Tåler hårdhændet behandling

Vægten er fremstillet i rustfrit stål og forsynet med de kendte Eilersen kapacitive robuste vejeceller.

Eilersen vejeceller er kendetegnet ved at kunne tåle sideværts belastning og op til 10 gange overlast. Det betyder, at vægten tåler den ofte hårdhændede behandling i industrimiljøer, flytning med løftevogn eller truck, igen og igen.

Hullerne til gaflerne er indarbejdet i designet, så platform- og arbejdshøjden er lav, hvilket gør vejningen nem og hurtig, hvad enten den foregår manuelt, via paller eller IBC containere, der sættes direkte på vægten.

Kundetilpasset design

Eilersen leverer gulvvægten i kundetilpasset design med mål og kapacitet, som passer til virksomhedens fysiske forhold og behov.

Vægten kan enten leveres med direkte interface til PLC eller SCADA system eller med vejeterminal. Eilersen vejeterminaler leveres med et slidstærkt touch tastatur og som option med kundetilpasset software.

Vejesystem kan integreres

Det betyder, at vejesystemet kan integreres direkte i virksomhedens eget IT-system, og der kan desuden tilsluttes både stregkodelæser og printer for hurtigere behandling, registrering og dokumentation.

Det viste eksempel er en flytbar gulvvægt til en større kemisk virksomhed. Vægten er fremstillet i rustfrit stål med et platformareal på 1200x1200mm og en kapacitet på 1500 kg.

Vejeterminalen med touch tastatur er en Eilersen digital vejeterminal type 5024G med kundetilpasset software.

Kan leveres til ATEX installation

Som option kan vægtene leveres verificeret for afregning eller til installation i ATEX område Zone 1, 2, 21 og 22.

Skal du bruge en flytbar, robust og fleksibel vejeløsning, specielt tilpasset din virksomheds behov, så kontakt Eilersen i dag på tlf. 4918 0100 eller email info(a)eilersen.com 

 

 

 

Flytbar, robust, kundetilpasset industrivægt til nem flytning med palleløfter eller truck
Flytbar, robust, kundetilpasset industrivægt til nem flytning med palleløfter eller truck