Eilersen-bg
dk
contact Eilersen
 

Marketingansvarlig (25-30 timer/uge) søges til teknologisk produktionsvirksomhed med store vækstambitioner


Se vores produkter her
Se vores produkter her

Til spændende nyoprettet stilling søger vi en proaktiv marketingansvarlig, der brænder for at fortælle den gode historie om vores virksomhed og har interesse for alt fra content marketing og SoMe til optimering af websites, trykte medier m.m. 

Vi tilbyder en fleksibel stilling, hvor du i høj grad har mulighed for at tage ansvar for og sætte retning for marketingaktiviteterne.

Dine arbejdsopgaver

Du vil beskæftige dig med marketing men vil også være sparringspartner og hjælpende hånd til vores salgsafdeling.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

• Medvirke til udarbejdelse af marketingstrategi.
• Udarbejde marketingplan herunder medieplan, kampagner og aktiviteter.
• Udarbejde case stories og nyhedsbreve på dansk og engelsk.
• Ansvarlig for indrykning af artikler og annoncer i fagblade og online medier.
• Støtte og koordinering under messer, events og arrangementer.
• Kontakt til eksterne samarbejdspartnere ifm. marketingrelaterede aktiviteter
• Ansvar for optimering, opdatering og vedligehold af digitale platforme herunder hjemmeside, billeddatabase og sociale medier.
• Da vi ikke er så mange i administrationen, er det vigtigt, at du også føler ansvar for at løse de såvel store som små ad-hoc opgaver, der måtte være.
• Evt. deltagelse i messer i ind- og udland.

Personlige kvalifikationer

Din uddannelse er mindre relevant, men du skal have erfaring inden for marketing (helst B2B).

Derudover tænker vi du har følgende egenskaber og kvalifikationer:

• Du er serviceminded, ansvarsbevidst, struktureret og detaljeorienteret.
• Arbejder proaktivt, selvstændigt og tager ansvar for eget arbejde.
• Du besidder gode skriftlige kommunikationsegenskaber på dansk og engelsk.
• Har erfaring med online marketing, herunder opdatering af hjemmesider og gerne SEO.
• Du har teknisk IT-indsigt, herunder erfaring med Google Analytics og kendskab til CMS-systemer.
• Formår at bevare overblikket i en travl hverdag med mange opgaver.
• Bidrager til et godt arbejdsmiljø og sammenhold på tværs af organisationen.

Hos os vil du få et ansvarsfuldt og selvstændigt job i en virksomhed i rivende udvikling, hvor tingene går stærkt og du har mulighed for at præge din egen stilling. Du tilbydes en løn der matcher dine kvalifikationer og opgaverne, samt telefon og PC-ordning.

Arbejdstid:

Den ugentlige arbejdstid er 25-30 timer om ugen, afhængig af din profil og evt. behov for fleksibilitet.

Interesseret?

Hvis du synes det lyder spændende, så send os din ansøgning med CV mrk. ”Marketingansvarlig” til job(a)eilersen.com

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte
Michael Martinussen på tlf. 4918 0100.

Tiltrædelse er snarest muligt, så vi afholder samtaler løbende.

Eilersen Electric Digital Systems A/S fremstiller højteknologiske og digitale vejeceller samt tilhørende instrumentering. Takket være en unik og patenteret teknologi, er vi blandt de førende i verden inden for feltet og vores løsninger anvendes i en lang række virksomheder inden for pharma, food, engineering og OEM. Vores installationer findes i dag i 90 lande.

Vi er en familieejet virksomhed, der har eksisteret siden 1969 og vi vokser hastigt i disse år. Vi har store ambitioner for fremtiden og vi ved, at vores kunder er det vigtigste for fortsat fremgang.