Eilersen-bg
dk
contact Eilersen
 

Vejer præcist med 26 tons på ladet!


MAN fodervogn fra HMK BILCON med hejselad og Eilersen robuste vejeceller (Foto: HMK BILCON)
MAN fodervogn fra HMK BILCON med hejselad og Eilersen robuste vejeceller (Foto: HMK BILCON)

HMK Bilcon, der er en førende leverandør af specifikke transportløsninger, har sammen med MAN i Århus og Eilersen Electric leveret en foderlastbil med hejselad og digitale vejeceller til LH Foder i Sabro uden for Aarhus.

Opbygningen er foretaget på en MAN TGS 35.440 med en totalvægt på 32 tons fordelt på 4 aksler. LH Foder driver en alsidig foderstofforretning med salg til både private og landmænd.

Fordelen ved hejselad er, at kunden får en fleksibel løsning, så samme lastbil kan benyttes til flere forskellige funktioner og ikke kun transport af foder i løsvægt. Opbygningen er foretaget på vores MAN TGS 35.440 med TipMaticts automatgear. Næsten alle vores lastbiler leveres i dag med automatgear, da et moderne automatgear er lagt mere brændstoføkonomisk end et manuelt gear, siger salgschef Søren Nybroe fra MAN.

HMK Bilcon har leveret flere vejeløsninger i samarbejde med Eilersen Electric A/S, hvis robuste digitale vejeceller giver en række fordele, når man installerer vejeceller i det barske miljø, som en lastbil udgør. Eilersen vejeceller er udført i rustfrit stål og er dobbelt hermetisk kapslede til IP68Kstandarden. Det betyder, at vejecellerne er meget robuste og har lang levetid samt er nemme at installere med minimale krav til vedligehold.

50 grams nøjagtighed på badevægten

Disse vejeceller har 0,025% nøjagtighed på hver enkelt vejecelle, hver med en kapacitet på 7.000 kg, men som alligevel tåler tre gange overlast. Denne opbygning med 8 vejeceller kunne således rent teoretisk klare en belastning på 168 tons, hvis vægten er fordelt ligeligt på de 8 celler. Det er naturligvis både ulovligt og næppe praktisk muligt. Ved vejning med fuldt læs på 26 tons vil præcisionen være +/- 10 kg, fortæller General Manager Frederik Eilersen fra Eilersen Electric A/S.

10 kilos nøjagtighed på 26 tons svarer til, at badevægten derhjemme til max. 120 kg vejer med ca. 50 grams præcision, og i øvrigt tåler overlast på i alt 360 kg. I den daglige drift er vejesystemet lige så let at betjene som badevægten, idet chaufføren let kan aflæse og betjene den medfølgende vejeterminal.

Vi har efterhånden opbygget både tankvogns- og andre lastbilskonstruktioner med Eilersen vejeceller og fået betydelig ekspertise på området. Jeg tror, at efterspørgslen på vejeløsninger vil øges i de kommende år, når folk ser at der findes driftsikre og holdbare løsninger, siger Peter S. Andersen, der er salgschef hos HMK Bilcon.

 

For mere information kontakt venligst:

HMK Bilcon A/S
Att: Peter S. Andersen

Hadsundvej 295
DK-9260 Gistrup

Tel: +45 98323011

Email: psa@hmkgroup.dk

www.hmkbilcon.com 

HMK Bilcon er Skandinaviens førende leverandør af specifikke transportløsninger inden for produktområderne: Fuel Tank, Defense, Healthcare and Mobile solutions. Virksomheden er grundlagt i 1895 og har siden 1955 fokuseret på de nuværende forretningsområder. Virksomheden har ca. 100 medarbejdere.

Pressemeddelelse og artikler

Pressemeddelelse fra HMK BILCON
Pressemeddelelse fra HMK BILCON
Artikel Transportnyhederne.dk
Artikel Transportnyhederne.dk
Artikel Ugens Erhverv
Artikel Ugens Erhverv
Artikel NORDJYSKE Stiftstidende
Artikel NORDJYSKE Stiftstidende